URBANblog

Politikernes forhold til Iran

24 06 2009

De seneste par dage har et par danske politikere været ude og kræve at herboende imamer officielt skal stå frem og erklære en fordømmelse af den nuværende situation i Iran.

Villy Søvndal skriver i sit blog-indlæg på politiken, at demostranterne “kaster alt ind i kampen mod et religiøst diktatur.” Og han bakkes op af herboende eksil-iraner og Enhedslisten politiker Jaleh Tavakoli, at det iranske oprør er et opgør mod Islam. Sjovt som gaderne i Iran var fyldte i fredags til fredagsbønnen - Så viser man virkeligt et opgør imod religionen!

For at opfølge på Villys indlæg, så kræver han, at herboende imamer træder frem i medierne og fordømmer, hvad der sker i Iran. Det til trods for, at han har bedt dem om at holde sig væk fra de medierne. Samtidig, at han ønsker en fordømmelse fra imamerne, vælger han, i samme omgang, at svine deres kollegaer i Iran til, ved at omtale dem som “religiøse mørkemænd”. Well played.. eller noget.
Han forsætter sin kritik af styret i Iran, og kalder dem for “et brutalt, religiøst regime, der ikke holder sig tilbage for at bruge tortur”, men kære Villy. I Danmark er vi ikke meget bedre, idet danske politiker og selve efterretningstjenesten ikke har noget problem med at benytte oplysninger fremskaffet under tortur. (Anders Fogh ; PET Chef ; V-politiker) Og det er så kun dem som offentligt er stået frem og har sagt det.

Men pærevællingen med at blande lokal-politik og nationalpolitik, med interne forhold i andre lande stopper ikke med Villy Søvndal. Igår proklamerede Lars Aslan Rasmussen fra SocDem, at, hvis ikke imamerne tager afstand og fordømmer situationen i Iran, så får de ikke støtte til at opføre en moske i Købehanvs kommune. Både hans, og Villys ræsonnement er altså, at fordi det er et islamisk land, så skal de muslimske gejstlige i Danmark også træde i karakter og fordømme det iranske styres brutale fremfærd imod demonstranter. Med samme logik må man forvente at Mosaisk trossamfund også burde have været ude med en officiel melding omkring Gaza-krigen.. hvor blev kravet af dér?

Socialdemokratiet (Jeg må antage at det er deres politik siden der ikke har været nogen udmelding, at han står alene med den holdning) mener altså, at man skal behandle den muslimske ansøgning om støtte til moskeen, på et politisk niveau med hensynstagen til ansøgerens politiske ståsted.
I det tilfælde der skulle komme en ansøgning om en moske i Københavns, skal den iflg. Lars Aslan, ikke blot have de nødvendige tilladelser efter lokalplanen og kommunen, de skal også have fremtonet med de rigtige holdninger førend kommunen vil være villig til at give sin støtte. Socialdemokratiet støtter med andre ord en diskrimination af foreninger pga. deres politiske ståsted!



Hvorfor har DF succes?

8 06 2009

Det er ikke fordi jeg er optaget af at skrive om Dansk Folkeparti eller for den sags skyld elsker at hade dem, det er fordi dét er, hvad jeg føler er relevant at bringe op pt.  Nu har det her indlæg ligget som en kladde i snart 1 år (sammen med så mange andre) og jeg mener at det nu er på tide at jeg gør det færdigt.

DF har får hvert eneste valg der kommer formået at høste flere og flere stemmer og det er forundrende for danskerne er forhåbenligt ikke et xenofobisk folkefærd som helst skulle lukke grænserne og føre en protektionisitisk politik.

Personligt tror jeg at det skyldes flere ting - Pia K formår at være klar i mælet og virker udadtil at stå ved sine holdninger og principper. Derudover fører de en social politik som i store træk appelerer til social demokrater og adskiller sig ved at føre en restriktiv udlændingepolitik. Men alt det ved vi jo godt. Det er kendt viden.

Hvad jeg tror der er skyld i deres store succes er den enorme splittelse som er  i centrum-venstre - De som tidligere stemte radikalt, er gået til social demokratiet, eller SF (fordi de vinder), med skabelsen af Ny Alliance, forsvandt alle de som gerne så et radikalt parti som støttede en borgerlig regering, det projekt fejlede, og senere hen kom Borgerligt Centrum og skaber endnu mere splid på den fløj. Vi har med andre ord en fløj, som er fragmenteret i uklar politik og dermed er kannibaliserer hinandens stemmer.  Stort set alle de danske partier er en stor pærevælling af social-liberal politik og en stigende leflen for den politiske midte for at kunne høste de populistiske stemmer.

Det eneste punkt DF reelt adskiller sig fra de andre partier på, er ved udlændingepolitikken (og retorikken) og på ældreområdet - DF er således det eneste parti som reelt høster stemmerne fra alle dem som ønsker et mere lukket Danmark eller 60′er generationen som fortsat vil have at staten skal sørge for tingene. Det er ldit som Melodi grand prix - alle lande stiller op med hver sit pop-nummer og så kommer der et dødsrock-band og vinder fordi de skiller sig ud fra mængden og det samme gør sig gældende ved dansk politik.

Måden DF  kan svækkes på,  er efterhånden kun kun hvis der kommer endnu et anti-indvandrer parti ind som kan kannibaliserer deres stemmer … Eller at partierne holder op med at lefle for populismen og lader DF om det.



Benzinen stiger støt igen

8 04 2009

Men er der en som har en forklaring på hvorfor det lige er, at den gør det?
Prisen på en tønde olie ligger på omtrent $45, men benzinprisen ligger på det niveau den lå på da en tønde olie kostede godt $100. Olielagrene burde være i orden, det er ikke orkansæson, det er ikke hedesæson, der er ikke internationale anspændinger… Jeg forstår det virkeligt ikke.

Vi mærker en prisstigning prompte når prisen på olie stiger, men hvor er det tilsvarende prisfald?



Sociale medier og web 2.0 fordummer

7 03 2009

De seneste par år har vi omfavnet moderne internet servicetjenester og det er sket med lynende hast på visse tjenester. Principperne for disse nye tjenester kan koges ned til få buzzwords. Netværk, socialisering, brugergenererede ting, netværk, skræddersyede applikationer, hold dig opdateret, netværk, on-demand, fællesskab og en masse andet bullshit.

Mit første kritikpunkt går på brugerdrevne tjenester - Altså, brugerdrevne tjenester er for så vidt udemærket. Det giver god mening at tjenester er brugerdrevne, at udbyderne af tjenester  (webservices, eller i virkeligheden) drives af deres brugeres (kunders) ønsker. Men når tjenesterne ikke længere handler om at være brugerdrevet men brugerskabt indhold så er det, at det bliver meget mere problematisk. Jeg finder det ikke problematisk når det er non-profit tjenester, der drives af brugerskabt indhold, men jeg finder det et problem når det er for-profit tjenester. Non-profit er der en fælles interesse om at skabe indhold for at få hjulene til at fungere, så man kan se hvilket indhold andre genererer og de motiveres. Ved en kommercialisering, ændres denne motivation - Det handler ikke længere om at brugeren skal generere indhold for andre brugere, men derimod at brugeren skal skabe indhold, fordi tjenesten udbydere er for dovne til selv at gøre det.

Derudover har vi hele problemet, at folk der skal skabe indhold til andres tjenester med al sandsynlighed vil være pisse-hamrende elendige til det. Hvorfor? Fordi det ikke er deres erhverv. For ikke alt for længe siden, blev der udgivet et spil ved navn Spore, her skulle man skabe sit eget dyr ud fra nogle generelle modelleringsprincipper… Nogle få dage efter udgivelse, vrimlede det med videoer på Youtube, hvor langt de fleste videoer havde dyr som til forveksling lignede tissemænd. Selvfølgelig vil der være undtagelse, der vil være folk som sidder og har et talent gemt i sig, hvorfor firmaer som Toyota har lavet sider, hvor man kan indsende sit design - 95% vil være elendigt og generisk og 5% vil være formidabelt. En investering som naturligvis er gavnlig, og man vil naturligvis også kunne trække nogle tanker ud fra de andre 95% dårlige design. Men der er en væsentlig detalje som er til forskel. Brugerindsendt indhold er ikke, hvad Toyota læner sig op ad, de udnytter derimod deres potentielle kunder til at udføre gratis arbejde for dem. Et spil som Little Big Planet, hvor du kan skabe din egen bane, bygger på brugerskabt indhold og business modellen er skidt, synes jeg.

De næste punkt på dagsordenen omhandler det sikkerhedsmæssige - Web 2.0 tjenester, de herskende sociale medier og de nyere programmer lader en installere add-ons - Tilføjelsespakker som giver en smule øget funktionalitet. Disse add-ons kan være kodet elendigt og åbner op for malware, eller decideret være malware, hvorfor disse pakker udgør en væsentlig sikkerhedsrisiko, endnu mere, da der sjældent er nogen som man kan stille til ansvar, hvis det værste skulle være ude.
Derudover så har de sociale medier (facebook, myspace, linkedin mv.) været godt igang med at undergrave enhver sikkerhed der bliver prædiket omkring ens adfærd på internettet. Man giver ikke sit password til andre! Der er ikke noget men, der er ikke nogle undtagelse. Ligesom man ikke blot oplyser sin kode til Dankortet, sit CPR-nr til en tilfældig person, giver man heller ikke sit password ud til folk. De store sociale sites, har længere lært folk at det er “okay” at indtaste e-mail/brugernavn og password for at siden kan hente ens kontaktliste. Mao. brugere opdrages til at ignorere phishing forsøg. Når det bliver alment at forskellige sider spørger om ens password, er man heller ikke kritisk over hvem anmodningen kommer fra og da slet ikke i den virtuelle verden, hvor alting virker mere troværdigt da der ikke er ordentlig visuel feedback.

Mit sidste punkt omhandler igen de sociale medier - Man styrer ikke hvad andre folk lægger op om en. Nok styrer man heller ikke, hvad folk går og siger bag om ens ryg i det virkelige liv men omvendt så anses billeder, beskeder mv. for at være “småting” når det sker i det virtuelle.



Khader gør klar til en ny bog

3 02 2009

Om ikke alt for længe (Læs: 2 år) ser vi en ny bog fra Khader. Hvorfor tror jeg dog det tænker du. Jeg synes at det er soleklart hvorfor - Khader er begyndt at læse teologi.

Hvad betyder hans valg så? At han er begyndt at læse teologi nu, og sikkert får det færdiggjort på lyntid (1½ år) betyder at han på det tidspunkt, kan begynde at udtale sig omkring religion (læs: islam) og medie-darlingens ord vil accepteres uden den mindste kritik. Bogen, han om nogle ord vil udgive, vil være et af to muligheder - En personlig bog,  med en titel i stil med “mit opgør med religionen” eller en gang islam-bashing islam-kritik, under en titel som vil være i stil med “islam er inkompatibel med humanistiske værdier”.

Herefter vil Khader springe ud som islam-kritisk taler med en teologisk forskningsbaggrund (ja! hans uddannelse skal nok spinnes sådan i medierne) og fungere som rådgivning til den regering der måtte være, og herefter begynde at omgås mere med typer som Geert Wilders, Ayaan Hirsi Ali mfl.



Mit hadeord

29 01 2009

bare adv., konj.
Synonymer: blot

Ord kan virkelig ikke beskrive, hvor meget jeg hader det ord; stadig vil jeg dog forsøge mig med det. “Bare” er et ord som jeg har hadet lige så langt tilbage som jeg kan huske. Hadet har altid været der, og vil formentlig aldrig forsvinde. Det er ikke fordi jeg har haft en væmmelig barndomsoplevelse, eller er blevet mobbet med det på en absurd måde. Jeg har hadet det af samme årsager som jeg hader ordet den dag i dag.

Ordet signalerer en simplificering af opgaven man står over for og det signalerer ligeledes en slags ligegyldighed. Ledsages ordet af “jo” foran det eller “lige” efter det, går jeg da helt i baglås. “Vi skal jo bare skrive 15 sider mere på vores opgave” eller “Du skal bare lige over til bageren og købe morgenbrød” eller endnu bedre “Vi skal jo bare lige skifte vores IT-systemer ud”.

Sjældent er det dog, at opgaverne er så indlysende simple, at man kan klare dem med et snuptag. Vi har problemet, og her har du løsningen. Det er såre simpelt, kom dog i gang!
Ofte vil de kritiske detaljer dog undlades at blive nævnt, for ikke at eskalere opgaven “unødigt” til den udfordring som nu engang skal overvindes. Det er lidt svært “bare at skrive 15 sider”, hvis man ikke har den fjerneste idé om, hvad der skal stå på dem. Lige så vel er det lidt svært “bare at hente brød”, hvis det er -10 grader og stiv kuling, eller “bare lige skifte IT-systemerne ud” når det vil lukke virksomheden i flere dage.

Med undladelsen af de kritiske detaljer og med brugen af mine top 3 hadeord, forsøges opgaverne at gøres nemmere at sluge og simplificeres for at passe ned i det verdenssyn som folk ønsker (eller ikke magter at abstrahere fra), hvorfor det pludseligt kommer som et chok for de, der benytter disse ord, at opgaven ikke var så nem som de fremlagde den som og at verden ikke var lyserød til trods for deres stærkeste overbevisning.



Glædelig Winter-een-mas

28 01 2009

Vi er i januars sidste uge, og traditionen tro (ja, okay, det er ikke tradtion endnu), så står den på den festlige begivenhed Winter-een-mas. Fejringen af computerspil og os der spiller dem - Så fra den 25. til den 31. januar står den i computerspillenes tegn.

Så fat din nærmeste controller, hvis du bruger Wii, Xbox eller Playstation, eller gør din mus og dit tastatur klar. Glædelig Winter-een-mas.

 For mere information: 
http://www.wintereenmas.com/forums/showthread.php?t=1

http://www.wintereenmas.com/



Konsol vs. PC

24 01 2009

Efter at dette emne har ligget (sammen med 7 andre) i  mine kladder, er det efterhånden på tide at få dette indlæg ud. Mest af alt, på grund af en diskussion på et forum genopfriskede interessen for at gå dette emne berørt.

Udspringet af diskussion omkring computerspillet FEAR 2, og hvad der er bedst at bringe i skydespillet viste det sig til at der var to grupper som havde modsatte holdninger. Den ene gruppe, som støtter skydespil med health-packs, det ældgamle koncept - Du er skadet og er derfor nødt til at tænke mere strategisk, fordi du ikke ved hvornår det næste medkit vil være, og den  anden gruppe, der støtter regeneration elementet, først introduceret med Halo 2, som gør at du ofte har mere intense kampe men giver mulighed for at kunne finde et pauserum for at heles, nemmere rent strategimæssigt i det lange løb.

Grundlæggende er hele denne problematik dog en facade for den underliggende reelle diskussion og frustration over computerspil nu til dags; de forsimples og fordummes for at behage konsolejerne og ‘casualgamers’. Fjender gøres langsommere, AIen gøres dummere, styring føles mærkelig på med mus og tastatur, grafikken er ikke længere det bedste og sikkert en masse andre ting.

Et nærmest eksistensialistisk problem rejser sig for PC gameren, da langt de fleste spil også udvikles til konsol (hvad enten det er Xbox 360 eller PS3) og flere udvikler satser på konsol markedet, da marginalen er bedre, og der sælges generelt flere spil. Mens de klassiske spilgenrer begynder at blive udviklet til konsol først og PC derefter, har det betydet at PC spillene er blevet mere og mere om at have fat i den almindelige computerbruger og ikke blot entusiasterne, hvorfor flashspil og des lige er udbudt i stor stil.

Konsol og PC kampen er dog ikke et fænomen som er kommet med PS3 og Xbox 360 populariteten. Den har været der ligesiden Playstation 1. Dengang befandt jeg mig i den kategori af computerspillere som sagde: “Man spiller kun med mus og tastatur - Alt andet er en hån”. Mange år senere har jeg glædeligt taget konsollen til mig, naturligvis har der været en indlæringsproces da styringen er anderledes, men oplevelsen er generelt en anden.

For at kunne spil på en PC, kræver det nærmest, at ens computer er “up to date”, hardware skal være ‘topnotch’ med quad core Intel Hyperion II processor , Radeon HD6670 grafikkort i SLi, Dual GDDR3 RAM i en PCI-e port med 2,0 GHz FBS, 2×500GB Sata harddisk i Raid-0 og en ATX PSU på 600W, for ikke at tale om 6.1 surroundsound højtalere, trådløs mus og keyboard og en steelpad, samt hvad der nu engang ellers hører til, for at få “The full gaming experience”. Ja, jeg overdriver med termerne, men jeg illustrerer den mængde technobabble der følger med vedligeholdelsen af en almindelig computer, hvis primære formål er at spille computerspil på. For der en del vedligeholdelse, hvis man vil spille med den bedste grafik på en PC; det kræver at man opdaterer sit hardware omtrent en gang årligt, hvilket er en bekostelig affære.

Konsol derimod, er plug-and-play - Du køber en af de 10 Xbox modeller der findes eller den ene Playstation 3 model og tilslutter derefter til dit fjernsyn. Herefter skal du ikke længere bekymre dig om at skulle vedligeholde hardware, da der ikke vil komme opgraderinger. Spil vil optimeres til lige netop den konfiguration, som du og alle andre har og der er ikke længere nogen bekymring om man har de rigtige drivers til sit lydkort, grafikkort eller om du har harddiskplads nok.

Jeg synes ikke at der hersker nogen tvivl på området. Computerspillene til PC har ændret sig pga. konsollen, til det bedre eller værre, er en personlig sag. Jeg synes det er til det bedre - Konsollen, og spil som er gearet mod den, giver underholdning meget mere `komprimeret´ om man vil. Der bliver gemt mere, der gives en del snor ift. hvor hurtigt man kan dø, der bringes måske lidt mere hjælp, og styring gøres en anelse nemmere. Men burde det ikke være sådan? Man har trods alt (forhåbenligt) betalt penge for spillet, for at kunne spille det og blive underholdt. Computerspil er ikke længere en hobby, hvor en “lille” skare af computerentusiaster er markedet. Nej det er et massivt marked, som vist nok overgår musik+film industrien tilsammen indenfor en årrække.

Der er en masse PC-fanboys som lider af den vrangforestilling, at det skal være udfordrene at spille spillene.  Det skal det også være, men jeg spiller altså ikke tre timer ad gangen, og jeg spiller da bestemt ikke de tre timer, for at finde ud af, at det valg jeg traf to timer tidligere, betyder at jeg skal spille de tre timer om igen, fordi der kun er et checkpoint, som var da jeg begyndte.

Ligeledes har jeg intet til overs, for de casualgamere som græder over, at de aldrig kan få alle achievements i spille, eller spille mod slutbosserne i World of Warcraft - Det kræver tid og dedikering at kunnne de ting - Det er ting som ikke skal leveres på et sølvfad, for det er ting som appelerer til “hardcore” gamerne og hvis man vil have de ting serveret uden nogen reel indsats, har jeg blot én ting at sige til dem: Få en anden hobby end computerspil. Man bliver heller ikke den bedste til at samle modelskibe over en nat.



Take out the trash day

19 01 2009

Så er der en dag mere, hvor verdens virksomheder og regeringer kan komme ud med skraldet. I morgen, mens alverdens medier vil være travlt optagede af indsættelsen af Barack Obama, vil det (igen) give lejlighed til skruppelløse ledere kan offentliggøre ting der helst ikke så offentlighedens lys.

4. November så vi, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggjorde et notat om tjenestens fejl forud for Irak-krigens begyndelse, som konkluderede at FEs antagelse af masseødelæggelsesvåbenene i Irak hvilede op et spinkelt og utroværdigt grundlag.

Gad vide, hvad der vil offentliggøres i morgen.



Bankpakke redder verden

19 01 2009

Så er den anden bankpakke der skal redde bankerne, borgerne og virksomhederne fra ruin, så de fortsat kan låne penge af banker som ikke tidligere kunne finde ud af at administrere deres investeringer.

Vi, via vores skattepenge, låner penge bankerne så der fortsat kan holdes gang i samfundet hjul ved at de kan låne penge ud. Jeg finder det dybt forkasteligt, at mastodont-virksomheder på denne måde kan slippe afsted med at være dårlige forretningsfolk - At fordi de er så store, er staten nærmest nødsaget til at hjælpe dem med at rage kastanjerne ud af ilden.

For godt otte-ni år siden, kom South Park med et afsnit der var rettet mod den business plan som dot-com virksomhederne kørte efter - 1. Få en idé 2. ? 3. profit - Motley Fool kommer med en større gennemgang af, hvad det afsnit prøvede at belære seerne om investering. 

 Til de vedtagne bankpakker udtrykker nedenstående billede min mening om holdbarheden af dem.

gnomes_bankplan.png

Det oprindlige South Park klip:

Download klippet af den del af afsnittet