Cloud’s Corner

De seneste par dage har et par danske politikere været ude og kræve at herboende imamer officielt skal stå frem og erklære en fordømmelse af den nuværende situation i Iran.

Villy Søvndal skriver i sit blog-indlæg på politiken, at demostranterne “kaster alt ind i kampen mod et religiøst diktatur.” Og han bakkes op af herboende eksil-iraner og Enhedslisten politiker Jaleh Tavakoli, at det iranske oprør er et opgør mod Islam. Sjovt som gaderne i Iran var fyldte i fredags til fredagsbønnen - Så viser man virkeligt et opgør imod religionen!

For at opfølge på Villys indlæg, så kræver han, at herboende imamer træder frem i medierne og fordømmer, hvad der sker i Iran. Det til trods for, at han har bedt dem om at holde sig væk fra de medierne. Samtidig, at han ønsker en fordømmelse fra imamerne, vælger han, i samme omgang, at svine deres kollegaer i Iran til, ved at omtale dem som “religiøse mørkemænd”. Well played.. eller noget.
Han forsætter sin kritik af styret i Iran, og kalder dem for “et brutalt, religiøst regime, der ikke holder sig tilbage for at bruge tortur”, men kære Villy. I Danmark er vi ikke meget bedre, idet danske politiker og selve efterretningstjenesten ikke har noget problem med at benytte oplysninger fremskaffet under tortur. (Anders Fogh ; PET Chef ; V-politiker) Og det er så kun dem som offentligt er stået frem og har sagt det.

Men pærevællingen med at blande lokal-politik og nationalpolitik, med interne forhold i andre lande stopper ikke med Villy Søvndal. Igår proklamerede Lars Aslan Rasmussen fra SocDem, at, hvis ikke imamerne tager afstand og fordømmer situationen i Iran, så får de ikke støtte til at opføre en moske i Købehanvs kommune. Både hans, og Villys ræsonnement er altså, at fordi det er et islamisk land, så skal de muslimske gejstlige i Danmark også træde i karakter og fordømme det iranske styres brutale fremfærd imod demonstranter. Med samme logik må man forvente at Mosaisk trossamfund også burde have været ude med en officiel melding omkring Gaza-krigen.. hvor blev kravet af dér?

Socialdemokratiet (Jeg må antage at det er deres politik siden der ikke har været nogen udmelding, at han står alene med den holdning) mener altså, at man skal behandle den muslimske ansøgning om støtte til moskeen, på et politisk niveau med hensynstagen til ansøgerens politiske ståsted.
I det tilfælde der skulle komme en ansøgning om en moske i Københavns, skal den iflg. Lars Aslan, ikke blot have de nødvendige tilladelser efter lokalplanen og kommunen, de skal også have fremtonet med de rigtige holdninger førend kommunen vil være villig til at give sin støtte. Socialdemokratiet støtter med andre ord en diskrimination af foreninger pga. deres politiske ståsted!

Siden Ole Hyltoft kan tillade sig at klage til direkte til generaldirektøren “som lytter“, går jeg ud fra at det må være ganske normalt procedure at kontakte generaldirektøren.

Jeg opfordrer derfor, at enhver klage fremover indsendes til generaldirektør Kenneth Plummer fremfor Jacob Mollerup, hvilket jf. Ole Hyltoft sagen må siges at være normalt for almindelige lyttere og seere at gøre.

Derfor, send din klage til :  kp@dr.dk :)

Det er ikke fordi jeg er optaget af at skrive om Dansk Folkeparti eller for den sags skyld elsker at hade dem, det er fordi dét er, hvad jeg føler er relevant at bringe op pt.  Nu har det her indlæg ligget som en kladde i snart 1 år (sammen med så mange andre) og jeg mener at det nu er på tide at jeg gør det færdigt.

DF har får hvert eneste valg der kommer formået at høste flere og flere stemmer og det er forundrende for danskerne er forhåbenligt ikke et xenofobisk folkefærd som helst skulle lukke grænserne og føre en protektionisitisk politik.

Personligt tror jeg at det skyldes flere ting - Pia K formår at være klar i mælet og virker udadtil at stå ved sine holdninger og principper. Derudover fører de en social politik som i store træk appelerer til social demokrater og adskiller sig ved at føre en restriktiv udlændingepolitik. Men alt det ved vi jo godt. Det er kendt viden.

Hvad jeg tror der er skyld i deres store succes er den enorme splittelse som er  i centrum-venstre - De som tidligere stemte radikalt, er gået til social demokratiet, eller SF (fordi de vinder), med skabelsen af Ny Alliance, forsvandt alle de som gerne så et radikalt parti som støttede en borgerlig regering, det projekt fejlede, og senere hen kom Borgerligt Centrum og skaber endnu mere splid på den fløj. Vi har med andre ord en fløj, som er fragmenteret i uklar politik og dermed er kannibaliserer hinandens stemmer.  Stort set alle de danske partier er en stor pærevælling af social-liberal politik og en stigende leflen for den politiske midte for at kunne høste de populistiske stemmer.

Det eneste punkt DF reelt adskiller sig fra de andre partier på, er ved udlændingepolitikken (og retorikken) og på ældreområdet - DF er således det eneste parti som reelt høster stemmerne fra alle dem som ønsker et mere lukket Danmark eller 60′er generationen som fortsat vil have at staten skal sørge for tingene. Det er ldit som Melodi grand prix - alle lande stiller op med hver sit pop-nummer og så kommer der et dødsrock-band og vinder fordi de skiller sig ud fra mængden og det samme gør sig gældende ved dansk politik.

Måden DF  kan svækkes på,  er efterhånden kun kun hvis der kommer endnu et anti-indvandrer parti ind som kan kannibaliserer deres stemmer … Eller at partierne holder op med at lefle for populismen og lader DF om det.