URBANblog

Et åbent brev til Danmark

23 04 2009

Kære venner,

i dag står det menneskelige samfund overfor en form for facisme, der har plettet menneskehedens billede i begyndelsen af det tredje årtusinde. Islamismen personificerer en facisme, der på falsk vis trækker på religion og misbruger religiøse følelser til at skjule deres had og grimme ansigter. Men det er af stor betydning at sætte fokus på de politiske mål, der gælder for nogle af de magter, og dem der forsøger at underminere økonomiske ressourcer og interesser i verden. De mobiliserer alle deres midler, herunder deres økonomiske og politiske indflydelse og verdens medier, til at yde en forgæves støtte til denne facistiske ideologi, og skadeligt tilstræbe at skjule dets uværdighed og skændsel. Det er ikke blot et spørgsmål om uvidenhed, og man kan ikke overvinde dette grimme fænomen med kulturelle kampagner. Der skal gøres en indsats for at sætte en stopper for det misbrug af politisk og international hjælp samt af nationers velvilje som islamisterne og deres tilhængere udfører. Regeringerne skal opmuntres og støttes i deres kampe med henblik på at udrydde denne barbariske facisme, og at gå i retning af at reformere  de nuværende internationale indsatser.

 

Gad vide om der er nogle der ville gå fra denne tale, hvis den blev afholdt i Danmark.  Inspireret af Ydmyghed.



Hvad fatter gør, er altid det rigtige

23 04 2009

I går krævede Pia en post - En lille bil som hun kan ligge og tulle rundt og i, for det føler hun nok vil være rimeligt efter al den støtte hun har givet regeringen. Jamen for helvede, stik hende den benzinslugende øse så vi kan placere ansvaret, hvor det hører til.

Men Pia Kjærsgaards udatalelse er såmænd ikke det der vækker mig fra min mindre hi. Det er derimod Søren Espersens udtalelser her på det seneste. Han siger d. 20. april til Ritzau:

“Vi har ikke nogen problemer med muslimer, men med islam.”

Tilgiv mig, men jeg har altså lidt svært ved at se, hvorledes den gode hr. Espersen vil være i stand til at kunne adskille muslimer og Islam…

Søren Espersen brillerede yderligere igår, da han udtalte, at “det største problem i verden er islam.” Dette resulterede i, at en række muslimer forlod konferencen i protest, hvorefter Espersen er citeret for følgende:

“Jeg synes, det er noget mærkeligt noget at melde sig til en konference og så gå midt i den”

 Gad vide om han også sagde det til Udenrigsminister Per Stig Møller, da denne forlod Durban II konferencen i protest, da Ahmadinejad talte agressivt imod Israel. Okay, han forlod ikke konferencen, men han gik midt under talen. Men for at bruge Espersens vendinger, så er det noget mærkelgit noget at måde op til en tale og så gå midt i den.

Men selvføglelig … Ytringsfriheden gælder kun for dem med de rette meninger og det viste de vestlige ledere i dén grad ved Durban II.

 



Er der forskel?

19 04 2009

Kommentar til Politiken her til morgen: http://politiken.dk/indland/article69310…
Flerkoneri er ikke tilladt, men mere udbredt end myndighederne tror i muslimske kredse. (Præcis hvor udbredt det er, eller hvor udbredt myndighederne tror det er, findes der naturligvis ingen offentliggjorte tal for.)

Men hvad er det forskellen på flerkoneri, og flerkæresteri/utroskab er?
Er tiden ikke kommet til at vi gør op med loven der forbyder dette, og lader folk leve deres liv, som med så mange andre samfundsnormer der er blevet gjort op med?



Benzinen stiger støt igen

8 04 2009

Men er der en som har en forklaring på hvorfor det lige er, at den gør det?
Prisen på en tønde olie ligger på omtrent $45, men benzinprisen ligger på det niveau den lå på da en tønde olie kostede godt $100. Olielagrene burde være i orden, det er ikke orkansæson, det er ikke hedesæson, der er ikke internationale anspændinger… Jeg forstår det virkeligt ikke.

Vi mærker en prisstigning prompte når prisen på olie stiger, men hvor er det tilsvarende prisfald?