Cloud’s Corner

Under en mødesession med prominente ledere omkring Gaza og Mellemøst situationen under World Economic Forum i Davos, Schweiz, endte den tyrkiske premier minister, Tayyip Erdogan, med at forlade mødet da han blev afbrudt af ordstyreren. Erdogans opførsel er nok ikke noget som er set på internationale topmøder siden Khrushchev var leder af Sovjet (1 & 2).

Ban-Ki Moon snakkede i 8 minutter - Stoppede selv
Tayyip Erdogan snakkede i 12 minutter - Stoppede selv
Amr Mousa snakkede i 12 minutter før han blev stoppet af ordstyreren
Shimon Peres snakkede i 25 minutter, herunder talte han direkte til Erdogan i en lang monolog, og spurgte (retorisk?) om hvad Erdogan ville gøre, hvis Istanbul blev angrebet konstant.

Ordstyreren valgte at give Erdogan 1 minut at svare på Peres lange monolog og direkte spørgsmål - Erdogan benyttede tiden til at skælde ud på publikum som klappede da Peres stolt fortalte om sine angreb, hvorefter han rejste sig og gik.

Ordstyreren har utvivlsomt helt og aldeles fejlet på den opgave han havde, at tildele taletid, og sørge for etikette blev overholdt - Han fejlede ved begge da Shimon Peres havde taletid, 25 minutter fik han, og blev ikke irettesat da han begyndte at snakke højlydt.

Personligt mener jeg, at Erdogan var nødt til at gøre udvandre. Det er det eneste middel han har imod en inkompetent ordstyrer - Der er grænser for, hvad man som statsoverhoved må finde sig i, når man bliver løjet i hovedet under et topmøde (dagen før Israel bomber Gaza, benægtede de planer om det til Tyrkiet) og herefter nægtes taletid under et møde, er bristepunktet om muligt nået.

Prisen for Erdogans stunt: Tyrkiets diplomatiske rolle som mægler hidtil. Man må spørge sig selv, om prisen i dette tilfælde måske var for høj.
Jeg synes den var for høj. Nok blev Erdogan behandlet urimeligt, men han burde have holdt hovedet koldt og burde have tænkt over  de mere lang-sigtede konsekvenser af hans handling.

Endnu engang har DRM (Digital Rights Management) vist sit grimme ansigt. PC versionen af Gears of War virker ikke, fordi sikkerhedscertifikatet eller noget andet tekinisk fikumdik er udløbet. Hvorom alting er, så kan lovlige brugere ikke spille deres dyrtkøbte spil - Forestil dig at du køber en blender - Nogle dage senere går den simpelthen i stå; hvorfor den gør det ved du ikke, men du kan i alt fald ikke benytte den før der er en anden som fikser den for dig. Naturligvis er der ingen som vil finde sig i at købe et produkt som måske/måske-ikke virker.

Piratkopister af Gears of War… De er skam uberørte af fejlen og kan spille deres ulovlige kopi modsat folk med den lovlige kopi der sidder med en lang næse tilbage. Med andre ord, de sidder med et bedre produkt end dem med en lovlig kopi - Et problem jeg også har berørt tidligere.

Skandaløst er det, at store dele af befolkningerne finder sig i DRM - Tænk at finde sig i at blive mistænkliggjort af en sælger. Det lovlige salg: Bilsalg fra den fine bilsælger “Har du tænkt dig at købe en bil af os? Jamen øjeblik, jeg skal lige installere en fartkontrol, så du ikke kan køre hurtigere end 50km/t, fordi vi stoler altså ikke på dig. Det bliver lige xx kroner.” eller det ulovlige salg:  Bilsalg fra den skumle gadesælger”En bil? Værsågod, det bliver lige xx kroner i sort”.

Sagen bliver bestemt ikke bedre når vi snakker åbne filformater (mp3, odf, docx) vs. lukkede filformater (.doc).

Er tiden ikke snart kommet til at folk siger at det er nok?

bare adv., konj.
Synonymer: blot

Ord kan virkelig ikke beskrive, hvor meget jeg hader det ord; stadig vil jeg dog forsøge mig med det. “Bare” er et ord som jeg har hadet lige så langt tilbage som jeg kan huske. Hadet har altid været der, og vil formentlig aldrig forsvinde. Det er ikke fordi jeg har haft en væmmelig barndomsoplevelse, eller er blevet mobbet med det på en absurd måde. Jeg har hadet det af samme årsager som jeg hader ordet den dag i dag.

Ordet signalerer en simplificering af opgaven man står over for og det signalerer ligeledes en slags ligegyldighed. Ledsages ordet af “jo” foran det eller “lige” efter det, går jeg da helt i baglås. “Vi skal jo bare skrive 15 sider mere på vores opgave” eller “Du skal bare lige over til bageren og købe morgenbrød” eller endnu bedre “Vi skal jo bare lige skifte vores IT-systemer ud”.

Sjældent er det dog, at opgaverne er så indlysende simple, at man kan klare dem med et snuptag. Vi har problemet, og her har du løsningen. Det er såre simpelt, kom dog i gang!
Ofte vil de kritiske detaljer dog undlades at blive nævnt, for ikke at eskalere opgaven “unødigt” til den udfordring som nu engang skal overvindes. Det er lidt svært “bare at skrive 15 sider”, hvis man ikke har den fjerneste idé om, hvad der skal stå på dem. Lige så vel er det lidt svært “bare at hente brød”, hvis det er -10 grader og stiv kuling, eller “bare lige skifte IT-systemerne ud” når det vil lukke virksomheden i flere dage.

Med undladelsen af de kritiske detaljer og med brugen af mine top 3 hadeord, forsøges opgaverne at gøres nemmere at sluge og simplificeres for at passe ned i det verdenssyn som folk ønsker (eller ikke magter at abstrahere fra), hvorfor det pludseligt kommer som et chok for de, der benytter disse ord, at opgaven ikke var så nem som de fremlagde den som og at verden ikke var lyserød til trods for deres stærkeste overbevisning.

I kommentar på Citizen Dane omkring Israel-Hamas, formår Kimpo at lave et selvmål af kaliber.

“[Palæstinenserne] 110% uskyldig? De valgte selv Hamass-regeringen. De formentlig få beboere i Gaza, som ikke ønsker Israel udslettet, vil nok have forståelse for Israels kamp.”

Citizen fanger den hurtigt og drager en analogi på baggrund af Kimpos logik.

“Ret kort tid efter, at dette billede blev taget, omkom omkring 3000 mennesker, de fleste i WTC-tårnene 1 og 2. Alt andet lige havde de dræbte intet udestående som sådan med deres mordere.

Men uskyldige? Hah! De havde da selv valgt Bush - desuden var de jo amerikanere, ikke?”

Personligt synes jeg at analogien fejler, da Bush ikke adskilte sig synderligt fra Clinton før 11. sept. Så her kommer min egen analogi, baseret på Kimpos logik:

52 døde i et bombeattentat i London - Men uskyldige kan vi næppe kalde dem. De havde selv valgt Blair som hev dem i to krige.

 ”Enhedslisten slår politisk plat på en tragisk konflikt i Mellemøsten. Jeg forstår ærlig talt ikke, hvorfor at konflikten i Mellemøsten skal trækkes helt ned i de københavnske gader og pladser. Forslaget kan i yderste konsekvens være konfliktoptrappende mellem nogle jøder og muslimer i København”, siger den radikale gruppeformand Manu Sareen.

“Det er en skrue uden ende, og i yderste konsekvens vil forslaget åbne op for, at pladser og veje skal opkaldes efter konflikter i hele verden. Kashmir Plads, Kosovo Allé, Bagdadtunnelen. Og Blågårdsgade kunne omdøbes til Gazastriben”, siger Manu Sareen. - Fra Dansk Politik bloggen

Som altid er jeg helt og aldeles uenig med den evig medieliderlige ekspert på integration mv. (Jeg afskyr ham faktisk ligeså meget som jeg afskyr Naser Khader, hvilket ikke siger så lidt.)

Enhedslisten foreslog for nogle dage tilbage, at omdøbe den ene halvdel af Israels plads om til Palæstinas plads, for således at anerkende den danske stats støtte til tostatsløsningen, med staten Israel og staten Palæstina. En symbolsk dansk handling, som ikke vil give andet en logistiske problemer, men ikke desto mindre, som EL ganske rigtigt påpeger, sende et klart signal fra dansk side omkring vores støtte.

Manu Sareen derimod, vælger derimod at håne EL forslaget, ved at påstå det vil åbne Pandoras æske. Men Manu dog, har du optrådt så meget for medierne at dine hjerneceller er blevet helt udbrændte af rampelyset?
Israel-Palæstina konflikten er af en helt anden art end dem du nævner - Vi har en plads, som vi har opkaldt efter en stat, fordi denne stat opkaldte en af deres pladser efter os. 

Vi har ikke en Iraks Plads, hvor vi kan lave Bagdadporten, eller et boligkompleks som hedder Himalaya Bæltet, som vi kan tage en bygning og opkalde efter Kashmir, ej heller har vi en Jugoslaviens allé med tilhørende sideveje. Men hvad vi har, er en plads som hedder Israels plads og som ironisk nok har en vej der pløjer tværs igennem, som giver mulighed for at opdele pladsen i to.

Hvorfor dog ikke gøre det, og vi den danske stats holdning?

Vi er i januars sidste uge, og traditionen tro (ja, okay, det er ikke tradtion endnu), så står den på den festlige begivenhed Winter-een-mas. Fejringen af computerspil og os der spiller dem - Så fra den 25. til den 31. januar står den i computerspillenes tegn.

Så fat din nærmeste controller, hvis du bruger Wii, Xbox eller Playstation, eller gør din mus og dit tastatur klar. Glædelig Winter-een-mas.

 For mere information: 
http://www.wintereenmas.com/forums/showthread.php?t=1

http://www.wintereenmas.com/

Langt om længe har jeg indset de, perler er et problem for det danske samfund. Med det mener jeg naturligvis ikke det er “perler” som er et problem for det danske samfund, men i stedet selve ordet ‘perle’ i dets nye betydning.

Der er ingen tvivl om, at ordet perle nu vil vinde indpas hos folk fremfor at sige perker, helt specielt i skrigosfæren (de højreorienterede blogs), muligvis også hos den brede befolkning, men det kræver at der er noget som fortsætter brugen og det ikke dør ud af sig selv i de næste par dage. For ordet er sådan lidt … ja, sjovt faktisk. Vi er alle godt klare over at det står for perker nu, men vi kan da ikke tillade os at sige eller skrive perker, for vi diskrimerer da ikke i Danmark som de anstændige mennesker vi er. Men perle, ja, det kan vi godt sige - For det er jo ikke nedladende, vel? Altså… Det er jo et sjovt ord, og så er det jo noget værdifuldt - Så det kan da ikke være diskriminerende at kalde nogen for en perle, vel?

Uheldigvis, så tror jeg, at der er mange som underbevidst har gjort sig de tanker og har tænkt over det, muligvis blot et kort øjeblik - Det er dog nok de færreste der reelt ser ordet som det er - et substitut af ordet perker, lige så diskrimenerende og lige så nedladende.

De utallige Facebook-grupper som der oprettes omkring, og de jokes der allerede nu er kommet ud af det, er igang med at ødelægge vores samfund. Ved at den brede befolkning begynder at bruge ordet perle i stedet for perker og som dække over indvandrer, gøres det til et socialt acceptabelt ord at bruge, modsat ordet perker. Ordet gøres til almindeligt sprogbrug, og vil reelt være skjult diskrimination; bare med samfundets accept. Det minder mig mest af alt om kofods indlæg:

Det er også dig og mig, når vi overhører vores bedstemor tale om “de der krakamutter” uden at spørge, hvad fanden hun har gang i. Når vi griner af en racistisk, eller som en efterhånden naturlig ting som det første spørger et overfaldsoffer, om det var en udlænding.

Kald en spade for en spade, og sig perker i stedet for perle - Så lyver du i alt fald ikke overfor dig selv.

Efter at dette emne har ligget (sammen med 7 andre) i  mine kladder, er det efterhånden på tide at få dette indlæg ud. Mest af alt, på grund af en diskussion på et forum genopfriskede interessen for at gå dette emne berørt.

Udspringet af diskussion omkring computerspillet FEAR 2, og hvad der er bedst at bringe i skydespillet viste det sig til at der var to grupper som havde modsatte holdninger. Den ene gruppe, som støtter skydespil med health-packs, det ældgamle koncept - Du er skadet og er derfor nødt til at tænke mere strategisk, fordi du ikke ved hvornår det næste medkit vil være, og den  anden gruppe, der støtter regeneration elementet, først introduceret med Halo 2, som gør at du ofte har mere intense kampe men giver mulighed for at kunne finde et pauserum for at heles, nemmere rent strategimæssigt i det lange løb.

Grundlæggende er hele denne problematik dog en facade for den underliggende reelle diskussion og frustration over computerspil nu til dags; de forsimples og fordummes for at behage konsolejerne og ‘casualgamers’. Fjender gøres langsommere, AIen gøres dummere, styring føles mærkelig på med mus og tastatur, grafikken er ikke længere det bedste og sikkert en masse andre ting.

Et nærmest eksistensialistisk problem rejser sig for PC gameren, da langt de fleste spil også udvikles til konsol (hvad enten det er Xbox 360 eller PS3) og flere udvikler satser på konsol markedet, da marginalen er bedre, og der sælges generelt flere spil. Mens de klassiske spilgenrer begynder at blive udviklet til konsol først og PC derefter, har det betydet at PC spillene er blevet mere og mere om at have fat i den almindelige computerbruger og ikke blot entusiasterne, hvorfor flashspil og des lige er udbudt i stor stil.

Konsol og PC kampen er dog ikke et fænomen som er kommet med PS3 og Xbox 360 populariteten. Den har været der ligesiden Playstation 1. Dengang befandt jeg mig i den kategori af computerspillere som sagde: “Man spiller kun med mus og tastatur - Alt andet er en hån”. Mange år senere har jeg glædeligt taget konsollen til mig, naturligvis har der været en indlæringsproces da styringen er anderledes, men oplevelsen er generelt en anden.

For at kunne spil på en PC, kræver det nærmest, at ens computer er “up to date”, hardware skal være ‘topnotch’ med quad core Intel Hyperion II processor , Radeon HD6670 grafikkort i SLi, Dual GDDR3 RAM i en PCI-e port med 2,0 GHz FBS, 2×500GB Sata harddisk i Raid-0 og en ATX PSU på 600W, for ikke at tale om 6.1 surroundsound højtalere, trådløs mus og keyboard og en steelpad, samt hvad der nu engang ellers hører til, for at få “The full gaming experience”. Ja, jeg overdriver med termerne, men jeg illustrerer den mængde technobabble der følger med vedligeholdelsen af en almindelig computer, hvis primære formål er at spille computerspil på. For der en del vedligeholdelse, hvis man vil spille med den bedste grafik på en PC; det kræver at man opdaterer sit hardware omtrent en gang årligt, hvilket er en bekostelig affære.

Konsol derimod, er plug-and-play - Du køber en af de 10 Xbox modeller der findes eller den ene Playstation 3 model og tilslutter derefter til dit fjernsyn. Herefter skal du ikke længere bekymre dig om at skulle vedligeholde hardware, da der ikke vil komme opgraderinger. Spil vil optimeres til lige netop den konfiguration, som du og alle andre har og der er ikke længere nogen bekymring om man har de rigtige drivers til sit lydkort, grafikkort eller om du har harddiskplads nok.

Jeg synes ikke at der hersker nogen tvivl på området. Computerspillene til PC har ændret sig pga. konsollen, til det bedre eller værre, er en personlig sag. Jeg synes det er til det bedre - Konsollen, og spil som er gearet mod den, giver underholdning meget mere `komprimeret´ om man vil. Der bliver gemt mere, der gives en del snor ift. hvor hurtigt man kan dø, der bringes måske lidt mere hjælp, og styring gøres en anelse nemmere. Men burde det ikke være sådan? Man har trods alt (forhåbenligt) betalt penge for spillet, for at kunne spille det og blive underholdt. Computerspil er ikke længere en hobby, hvor en “lille” skare af computerentusiaster er markedet. Nej det er et massivt marked, som vist nok overgår musik+film industrien tilsammen indenfor en årrække.

Der er en masse PC-fanboys som lider af den vrangforestilling, at det skal være udfordrene at spille spillene.  Det skal det også være, men jeg spiller altså ikke tre timer ad gangen, og jeg spiller da bestemt ikke de tre timer, for at finde ud af, at det valg jeg traf to timer tidligere, betyder at jeg skal spille de tre timer om igen, fordi der kun er et checkpoint, som var da jeg begyndte.

Ligeledes har jeg intet til overs, for de casualgamere som græder over, at de aldrig kan få alle achievements i spille, eller spille mod slutbosserne i World of Warcraft - Det kræver tid og dedikering at kunnne de ting - Det er ting som ikke skal leveres på et sølvfad, for det er ting som appelerer til “hardcore” gamerne og hvis man vil have de ting serveret uden nogen reel indsats, har jeg blot én ting at sige til dem: Få en anden hobby end computerspil. Man bliver heller ikke den bedste til at samle modelskibe over en nat.

Så er der en dag mere, hvor verdens virksomheder og regeringer kan komme ud med skraldet. I morgen, mens alverdens medier vil være travlt optagede af indsættelsen af Barack Obama, vil det (igen) give lejlighed til skruppelløse ledere kan offentliggøre ting der helst ikke så offentlighedens lys.

4. November så vi, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggjorde et notat om tjenestens fejl forud for Irak-krigens begyndelse, som konkluderede at FEs antagelse af masseødelæggelsesvåbenene i Irak hvilede op et spinkelt og utroværdigt grundlag.

Gad vide, hvad der vil offentliggøres i morgen.

Så er den anden bankpakke der skal redde bankerne, borgerne og virksomhederne fra ruin, så de fortsat kan låne penge af banker som ikke tidligere kunne finde ud af at administrere deres investeringer.

Vi, via vores skattepenge, låner penge bankerne så der fortsat kan holdes gang i samfundet hjul ved at de kan låne penge ud. Jeg finder det dybt forkasteligt, at mastodont-virksomheder på denne måde kan slippe afsted med at være dårlige forretningsfolk - At fordi de er så store, er staten nærmest nødsaget til at hjælpe dem med at rage kastanjerne ud af ilden.

For godt otte-ni år siden, kom South Park med et afsnit der var rettet mod den business plan som dot-com virksomhederne kørte efter - 1. Få en idé 2. ? 3. profit - Motley Fool kommer med en større gennemgang af, hvad det afsnit prøvede at belære seerne om investering. 

 Til de vedtagne bankpakker udtrykker nedenstående billede min mening om holdbarheden af dem.

Det oprindlige South Park klip:

Download klippet af den del af afsnittet