URBANblog

Du har et valg for din fremtid - Forbyd dihydrogen-monooxid i dag!

2 02 2007

Dihydrogen-monooxid er et af de farligste kemikalier i verden. Det kan derfor stå hen i det uvisse hvorfor, at kemikaliet til dato ikke har fået et total forbud. Heldigvis har den øgede teknologi og forskning medvirket til realiseringen af, præcist hvor farligt og højst skadeligt dette stof er og hvilke fatale konsekvenser dette kemikalie vil medføre, såfremt der ikke handles hurtigt og konsekvent.
Stoffet i sig selv er smags-, farve og lugtfrit, og virker for det blotte øje harmløst, men dræber alligevel tusindvis af mennesker hvert år. Kemikaliet bruges flittigt af industrien fx i landbruget, som sprøjter meget store mængder af dette kemikalie ud på deres marker, for at få et unaturligt stort udbytte.
Kemikaliet er i sig selv skadeligt for mennesker:

• Inhalering- selv meget små doser dihydrogen-monooxid i lungerne er nok til at slå ihjel.
• Længerevarende udsættelse for stoffet i fast form kan medføre alvorlige vævsskader.
• Udsættelse for stoffet i gasform kan medføre alvorlige forbrændinger.
• Indtagelse i større mængder kan bl.a. medføre opkastning og andre ubehagelige bivirkninger.

Det er bare nogle af de uhyggelige egenskaber dihydrogen-monooxid giver os hver ENESTE dag, men det stopper ikke her!
Der bliver i medierne skabt et kæmpe fokus på ord som CO2-udslip, drivhuseffekten, klimaforandringer, og vi kan da også konkludere og se, at der opstår kæmpe naturkatastrofer som følge af klimaforandringerne – noget som dihydrogen-monooxid står med den store skyld for.

Men udover drivhuseffekten truer DHMO også resten af miljøet, da DHMO
- er hovedbestanddelen af sur nedbør
- udledes i store mængder fra mange renseanlæg
- forøger korrosion af de vigtigste metaller
- bidrager til erosionen af det naturlige landskab
- giver fejl i elektriske apparater og bilers bremser.
Ligeledes er der relateret til mennesker gjort mange bekymrende opdagelser om DHMO. Efter nøje forskning i området er det afklaret at DHMO

- er fundet i blodet i høj koncentration hos alvorligt syge kræftpatienter
- findes i hjernen hos patienter med alvorlige hjerneskader
- er mistænkt for at spille en rolle i forbindelse med tømmermænd

Problemet vokser med epidemisk fart. I alle de sø- og havområder, der er undersøgt, har man fundet DHMO i endog ganske store koncentrationer. Selv i antarktiske isprøver er det fundet. Alligevel bruges det i stort omfang. Her gives blot et lille udsnit af dens anvendelse:- i kernekraftværkers køleanlæg
- til fremstilling af flamingoplast
- til brandslukning
- i diverse pesticider
- som tilsætningsstof i lavkvalitetsfødevarer.

Mange fabrikker udleder DHMO i ret store mængder. Af økonomiske årsager har myndighederne valgt ikke at fastlægge grænseværdier for DHMO i spildevand og røg. Så længe det er lovligt at udlede DHMO kan vi intet gøre andet end at henlede borgernes opmærksomhed på dette problem. Indflydelsen på miljøet og menneskers sundhed er enorm.

NU MÅ DET STANDSES!

Miljøministeriet har afvist at forbyde produktion, distribution og brug af dette farlige stof. Argumenterne har overvejende været økonomiske. Faktisk forsker flåden i at anvende og kontrollerer stoffet til brug i krise- og krigssituationer. Militæret har store lagre af DHMO til brug hvis krigen kommer.

Sig fra overfor vanviddet, sig nej til DHMO nu!

Hvis du i øvrigt ikke føler dig overbevist omkring hvor farligt DHMO er, så klik ind på DHMO.org og dan din egen mening!



Med Kash kan du mere

1 02 2007

Det slogan ser vi til dagligt i aviser og billboards over det hele for tiden. Visa er godt igang med at markedsføre deres nye kort korttype Visa Kash, og det kører under sloganet “Med Kash kan du”.
Men hvad er det man kan med Kash? Ingen steder står det på deres kæmpemæssige plakater, for på plakaten har de travlt med at klistre en køn brunette i bikini, med sloganet stående på midten, et Kash kort nederst og et link til hjemmesied. INGEN SOM HELST andre ting på den plakat.

Personligt føler jeg afsky for den kampagne, og en hvilken som helst kampagne af sådan en art. Fair nok at bruge modeller i reklamer osv. og det er også fair nok hvis de er letpåklædte hvis det er relevant! Men det er det ikke når det er en reklame for kreditkort. Kvinden på plakaten har INGEN anden funktion end at skulle være blikfang, så man kan læse sloganet om Kash, som man kan så meget mere med. Jeg synes det er dybt perverst at kvinder på den måde bliver brugt som et objekt som blot skal fange opmærksomheden ved at vise noget hud.