For mere end et år siden, blev startskuddet til Danmarks største udenrigspolitiske krise sat i gang. I dag, mere end et år efter sidder vi stadig med sager der relaterer sig til den og har stadig ikke helt rystet sagen af os.
Tidslinien for dem der skulle have glemt det: (Scroll ned til næste gang der er noget fed tekst for at springe tidslinien over)
Den 30. september 2005 bringer JP 12 tegniner af den muslimske profet Muhammed i deres avis - Dette skete på baggrund af at ingen ville illustrere Kåre Blutigens bog. JP bad lidt over 40 tegnere om at komme med deres bud på Muhammad, og de fik 12 signerede svar. Dem valgte de at trykke sammed med en artikel af Flemming Rose omkring selvcensur er en skidt ting og hvis muslimer ikke kan finde sig i hån, spot og latterliggørelse - så er det bare ærgerligt.
Disse tegninger medførte strakt en reaktion hos diplomater og regeringerne i den Muslimske verden - Primært Egypten. Den 14. oktober 2005 sender 12 diplomater et brev til udenrigsministeriet at de gerne vil diskutere en række bekymrende sager som kan relatere til en slags islamofobi, hvoraf tegninger blot er en del af - Statsministeren afviser mødet, på baggrund af et brev, der senere viser sig til kun at være en kladde som var meget skarpere i tonen end hvad det endelig brev var - Det var nemlig i kladden de bad om en undskyldning, ikke det endelige brev. Det endelig brev fik Udenrigspolitisk nævn først 1. februar 2006.
Egypten informerer tidligt i November til Danmark, at der kan komme drastiske efterfølger hvis ikke der bliver handlet i sagen. Regeringen svarer ikke igen.
Den 2. December bringer Berlingske en artikel om at et parti i Pakistan har udlovet en dusør på at dræbe tegnerne - Dette passer dog bare ikke.
3. December rejser de første imamer til mellemøsten, helt specifikt til Egypten. De første reelle protester mod tegningerne begynder blot et par dage efter… Tilfælde? jeg tror det næppe. Der blot den hage ved det, at protester tog sted i Pakistan ikke Egypten eller et andet land i mellemøsten.
Tiden går, OIC klager, FN klager, EU klager, den arabiske liga klager. Der holdes en nytårstale, og tiden går.
Vi spoler frem til den 23. Januar, hvor Saudi Arabiens regering officielt fordømmer tegningerne, efterfulgt 2 dage efter med en massiv boykot af danske varer i Saudi Arabien. Det skal pointeres at imamerne aldrig rejste til Saudi Arabien.
Imamerne havde på deres tur til mellemøsten en rapport med, denne rapport holdte angiveligt misvisende oplysninger, da der var en side i den rapport som indeholdte billeder som aldrig var blevet offentliggjort i noget medie, men ifølge imamerne havde Islamisk trossamfund fået tilsendt disse billeder via posten og de blev inkluderet i rapporten for at illustrere den hadske stemning i landet. Medierne og politikerne i dette land vælger dog at se det fra den værste side, nemlig at de kun havde medbragt de billeder for at skabe en hadsk stemning imod Danmark.
Mellemøsten er i flammer - bogstavelig talt. Og det er ikke Irak denne gang. Det er derimod Syrien og Libanon den er gal i - En gruppe demonstranter har kastet brandbomber mod ambassade bygninger og forårsaget en brand. Hvad man en måtte mene om de tegninger, så kan man ikke forsvare voldshandlinger af den kaliber eller af nogen art!
Demonstrationerne aftager efter at statsministeret har været ude og klart signalere at regeringen ikke har ansvaret over de danske medier.
DFU afholder en “konkurrence” på deres sommerlejr. Et medlem af kulturgruppen Defending Denmark har optaget en video af forløbet og udgiver den på YouTube. NyhedsAvisen vælger i deres første oplæg at bringe historien om DFU på forsiden.
Tidslinien er nu slut
Muhammed-Krisen har betydet fokus på emnet og den har betydet ekstrem meget omtale - IKke nødvendigvis for Danmark, men for dem der tilsynladende bukker under for selvcensuren. Vrede muslimer er ‘good stuff’ for tiden, og folk ynder at læse om det, evt. for at blive bekræftet i deres holdninger.
NyhedsAvisen valgte i deres første oplæg at bringe historien om DFU på forsiden. NyhedAvisen blotter DFU, fremtidens politikeres sommerlejr højest sandsynligt betalt med offentlige midler udover kontingenterne. De viser offentligt, hvad de foretager sig på deres lejr. DF og DFU er forarget over at Avisen offentliggør hvad der er sket på deres lejr, uansvarligt kalder de det og siger at det ingen relevans har da det var en privat fest. Men altså, en privat fest er ikke betalt af offentlige midler. Så snart bare en krone af skattekronerne er blevet brugt, så har befolkningen krav på at vide hvad den bliver brugt til, i alt fald burde den!
David Trads valgte en glimrende taktik til at skabe omtale omkring NyhedsAvisen, foruden tidligere have snakket om at avisen ville komme i rum tid, så da den endelig kom havde den en så kontroversiel artikel som forside. Stribe op og stribe ned i de resterende medier omkring NyhedsAvisen - Kan man ønske en bedre markedsføring som er ganske gratis? Jeg tror det næppe.
NyhedsAvisen er ikke den eneste der har benyttet sig at bruge Muhammedkrisen som markedsføringsmiddel - Senest har det været Apple fanboys der har taget et nyhed fra memri.org om at Muslimer føler sig forargede over Apple’s bygning i New York - Ingen ved hvor memri.org har sin kilde fra. Operaen i Berlin har benyttet sig af taktikken til at skabe omtale om deres show hvori alle de største religiøse overhoveder for hugget hovedet af til sidst. En flække i Spanien har også brugt krisen, da de meldte ud at de ikke længere ville bruge Muhammeds hovede som en piñata, for at fejre at de besejrede Maurerne.
Til sidst vil jeg sige at jeg finder det ærgerlig at pressenævnet ikke kan se offentlighedens interesse i at vide hvad der sker bag gardinerne hos DFU. Det er et politisk parti, hvortil moder partiet modtager en stor sum offentlig støtte, hvoraf en sum uden tvivl bliver videregivet til deres ungdomsparti.
Nye kommentarer