Cloud’s Corner

Fredag d. 24 juni tegner sig til at blive en sorgens dag for Kongeriget Danmark. Årsagen til det skal findes inde på Christiansborgs folketingssal. Som det ser ud så vil VKO, med støtte af S-SF og kristendemokraternes Per Ørum vedtage lovforslag 210 - L 210 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. Dette lovforslag indebærer, at udlændinge skal udvises af landet såfremt de idømmes en fængselsstraf og at det med sikkerhed ikke strider imod internationale forpligtelser. Ordlyden er helt præcis: ”Domstolene skal i forbindelse med en dom for alle lovovertrædelser, hvor der idømmes frihedsstraf, og ikke som i dag kun i forbindelse med de bestemte overtrædelser af straffeloven m.v., anvende den nye skærpede ordning for udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”
Jeg tager den lige igen: Udlændinge udvises af landet, hvis de idømmes fængselsstraf.

Der er ingen hensynstagen til, at det er en førstegangsforseelse. Der er ikke en vurdering af, at det skal være grov kriminalitet. Der er ikke længere nogen nuancer. Folketinget vælger at tage denne frihed fra domstolene og i stedet selv fastsætte straffen direkte i loven. Noget der strider helt imod et af de grundlæggende principper man bliver oplært med fra barns ben: tredelingen af magten. Men selve tredelingen af magten er en illusion i Danmark. Det bedste eksempel på dette er indførslen af minimumsstraf ved overtrædelse af våbenloven. Bedre kendt som den berygtede knivlov. L210 fortsætter i samme stil med en total og komplet tilsidesættelse af et af de væsentligste søjler i Danmark.

Men regeringspartierne besidder ikke blot en ringeagt for tredeling af magten. De besidder også en ringeagt for selve den demokratiske proces. Ved 2. behandlingen af L210 i Folketinget ulejligede regeringspartierne sig ikke engang at deltage i processen. De ulejligede sig simpelthen ikke til at stille en ordfører op på talerstolen til debat, som var de hævet over den. Men, et er at tilsidesætte og ignorere den demokratiske proces, og et andet er, at decideret håne den danske befolkning ved i stedet at udtale sig offentligt om sagen uden for folketingssalen; for dagen efter 2. behandlingen, skriver gruppeformanden for Venstre, Kristian Jensen, en opdatering på Twitter: ”Venstre mener at kriminelle bandemedlemmer, som Fiz Fiz fra Odense, skal udvises. Desværre er ikke alle partier enige. #dkpol” .
L210, kombineret med regeringens ringeagt for tredelingen af magten fører os ned ad en lang og mørk tunnel, hvor fra jeg personligt ikke kan se noget lys ud af. Skulle regeringspartierne og deres støtteparti Dansk Folkeparti ønske det, kunne de gøre en masse ting ulovlige fra den ene dag til anden, straffen, fastsat som minimum værende 7 dages betinget fængsel. Det kunne for eksempel være, med et udgangsforbud efter kl. 20 i visse områder, i samme stil som med visitationszonerne. Eller for eksempel ved at gøre det ulovligt at tale ikke-vestlige sprog i offentligheden. Herved vil regeringen kunne sørge for at ”luge ud” i den danske befolkning ved at få alle ikke-danske statsborgere udvist gennem indførslen af sådanne arbitrære love.

Der er mange ude i det ganske land, der sidder og føler en skam over det som de partier de stemmer på vil foretage sig på fredag – Men denne skam må og skal følges op af handling, hvis man vil være tro mod sig selv og sine principper og den eneste logiske handling der følger som konsekvens af udfaldet på fredag, må være at sætte sit kryds ved enten EL eller RV. Alt andet er hykleri.

-Faheem Hussain
(Indlægget er også publiceret på Radikale.net)

edit: LA er fjernet i næstsidste sætning jf. at “Liberal Alliance stemmer for forslaget”

Yderliggående holdninger og foreninger er nok en af de største udfordringer frie samfund, som Danmark, står over for. Skal vi, som samfund, holde fast i de principper, som er nedfældet i Grundloven, eller skal vi acceptere, at vi må gå på kompromis med disse principper, for at få stoppet udanske yderliggående holdninger. Hvis vi vælger det sidste, er vi ikke meget bedre end de undertrykkende diktaturer, og vores principper vil være værdiløse.

Selvom visse politiske kommentatorer, politikere og medier gør deres bedste, for at give et billede af at ekstremisme er noget som specielt er knyttet til islam er realiteten ganske anderledes. Der findes ikke nogen særlig muslimsk, eller sågar dansk eller kristen ekstremisme. Men der findes ekstremister som er muslimer, som er danske og som er kristne. Ekstremister findes i alle former og størrelser og fælles for dem, er deres intolerance. Men som debatten er i dag, deles danskere, som bekender sig til islam, op i to grupper: de moderate muslimer og de ekstremistiske, intolerante muslimer.

Problemet med opdelingen af muslimer i moderate og ekstremister er, at jeg, som muslim, aktivt skal veje mine ord og handlinger, for ikke at blive slået i hartkorn med ekstremister, og vi lever efterhånden i en tid, hvor muslimer, der vælger at stå ved deres tro sidestilles med ekstremister. Opdelingen mistænkeliggører den enkelte muslim, for enten er de det ene eller det andet. Det er en opdeling, hvor man finder sig nødsaget til at tage stilling til, hvorvidt ens muslimske nabo er moderat eller ekstremist, men havde der have været tale om en ikke-muslimsk nabo, ville man nok aldrig overveje at skulle tage stilling til, om denne havde ekstremistiske holdninger eller ej. Hvor ikke-muslimers handlinger betragtes som handlinger af individer, betragtes en handling af et muslimsk individ ofte som værende repræsentativ for, hvordan danske muslimer i al almindelighed er.

Danmark står ganske vist over for en stor udfordring med hensyn til integration af den muslimske befolkning. Men udfordringen ligger ikke i spørgsmålet om de kan integreres. Udfordringen ligger derimod i, hvorvidt den danske ikke-muslimske befolkning er villig til at kaste skyggen af mistænkeliggørelse væk fra landets muslimske borgere og lade dem integrere sig. Vejen frem er ikke at dele muslimerne op i moderate og ekstremister, vejen frem er at inkludere alle Danmarks borgere og tage afstand fra ekstremisme i alle dets former.

(som bragt i Berlingske Tidende 18. februar 2011)

I dag har der igen hersket en Facebook-skandale for regerings partiet venstre, da en V-ansat kommunikationskonsulent i Lars Løkkes spinenhed tordnede mod en Christiansborg-ansat på sin Facebook profil. Dette blev udstillet af Jeppesen som en prøvesmagning af, hvad der venter i den kommende valgkampagne. “Nonsens” siger Line Holm (@LineHolm) fra Berlingske på Twitter i et svar til mig og @KaareSorensen (fra JP), hvilket jeg er helt enig i. Dette viser på ingen måde, hvad der venter os i den kommende valgkamp, om den vil være præget af mudderkastning som man kender det fra amerikansk politik eller ikke. Derimod giver den indsigt i, hvordan spindoktorens verdensbillede er, hvordan dennes moral er og dennes syn på andre.

Line Holm spørger: “Er partiansatte underlagt en bestemt moral for ytringer uden for deres arbejdstid?” - Selvfølgelig er de ikke det. De må sige alt, hvad der passer dem og falder dem ind. Blot bør de vide, at alt hvad de siger kan citeres. Jeg er ikke interesseret i at pådutte dem mine moralske værdier, jeg ønsker derimod at vide, hvad deres værdisæt bunder i, da de jo i princippet sætter dagsordenen for vores magthavere. (se blot Karl Rove i USA)
Dette leder jo så til spørgsmålet, burde en, som er ansat som kommunikationskonsulent, ikke være klar over at det man skriver på sin offentlige profil, selvfølgelig vil være genstand for medieovervågenhed når man besidder vigtige poster?

Endnu engang er dette retoriske spørgsmål blevet besvaret af hovedpersonen selv: “jeg troede jeg skrev i et privat forum til private venner”. Jamen helt fair. Ditte Okman ville ikke vise over for offentligheden at hun »ville kvæle« en navngiven person, som hun i øvrigt beskriver som sindslidende. Nej, Ditte Okman ønskede kun at tilkende give sit had til denne person til sin egen private sfære. Dette leder så til den evige diskussion, hvor går grænsen mellem privatsfære og arbejdssfære?

Det er ikke første gang vi har set at disse 2 sfærere blive blandet sammen og bestemt ikke den sidste gang heller. Tidligere så vi Søs Marie Serup, personlig spinkdoktor for Lars Løkke, skrive om sin frustration over danskerne og skattelettelserne på sin facebook profil; vi har set politifolk være med i grupper for rydningen af Ungdomshuset, vi har set soldater som har poseret med våben samt været medlemmer af anti-muslimske Facebook-grupper og så har vi set et medlem af Hizb ut Tahrir som blev kvitteret med en fyreseddel fra Købehavns kommune da de opdagede han var medlem af snakkeklubben.

Det er uundgåeligt at man som privatperson ikke også afspejler arbejdsgiverens image og brand og der er således ikke en magisk adskillelse fra dig og dit arbejde efter fyraften og slet ikke når man besidder stillinger med mere ansvar og magt. Man er, også som privatperson, ambassadør for sin arbejdsplads og ens arbejdsplads og foreningsmedlemsskaber viser jo trods alt også noget om en selv.

Netop dette uadskillelige forhold skal man som individ have i mente når man begiver sig ud i den fagre store verden. Handlinger har faktisk konsekvenser; også når de foretages i det vi kalder den virtuelle verden, som ikke er så virtuel når det kommer til stykket. Hvis Ditte Okmans Facebook indstillinger var opsat til kun at være for private venner, hvad ville det så egentlig betyde? Absolut intet. For der er intet til hinder for at en person ikke ville “lække” informationerne ud alligevel, ligesom der heller ikke er noget til hinder for at en person man fortæller personlige eller intime ting til kan viderefortælle disse oplysninger til andre. 
Jeg mener derfor ikke, at det giver mening at adskille mellem offentlig privatsfære og privat privatsfære. Risikoen er der stadigvæk, omend den er væsæntligt mindre og damage control er meget nemmere, hvis man kun udtaler sig til og omkring folk man kender.

Det skal dermed ikke forstås at jeg opfordrer til selvcensur eller sindelagskontrol. Bestemt ikke. Det er står dig frit at sige, hvad der falder dig ind. og til de du måtte ønske Vid blot, at jeg og andre, naturligvis former vores opfattalse af dig baseret på dine handlinger og udtalelser - Det er ikke dine intentioner, der definerer dig som person, men dine handlinger og udtalelser og husk nu, at du som person er ambassadør for din arbejdsgiver. Det handler ikke om at ledere skal begynde at coache dig i at distincere mellem arbejde og privatliv, mellem offentlighed og privaten, ej heller er det meningen, at du skal skabe en facade foran andre. Det eneste det handler om, er, om du kan kigge dig selv i øjnene og gentage ting som du har sagt, skrevet eller gjort før. Vi laver alle fejl i livet, episoder man ville ønske man kan spole tiden tilbage til og undgå. Men det kan vi ikke, og når først fejlen er gjort, er det vigtige ikke at hænge sig i dem. Men derimod indrømme over for sig selv, at man begik en fejltagelse og undgå det igen fremadrettet og om nødvendigt, indrømme det for den brede offentlighed.

Politiken har ganske ret i sin observation af det danske debatlandskab, at de muslimske debattører er forsvundet. En situation som i dén grad er uheldig da de danske muslimer derved ikke længere for bragt deres mening til folket og sikret af muslimerne bliver hørt af den almene danske befolkning. ”Muslimerne skal engagere sig, så vi får en nuanceret debat” er der nogle der vil mene. Men for at nuancere debatten kræves det, at modparten bringer saglige holdninger til debatten, som derved kan anerkendes som viden. Men når det eneste vi bliver præsenteret for, er en usaglig dæmonisering af muslimer, svøbt ind i hadske og fascistoide tanker, som visse af vore danske medborgere bringer, giver det ikke anledning til anerkendelse af disse holdninger.

Ved at udeblive fra den politiske debat forsømmer muslimerne det ansvar der ligger på deres skuldre og alene deres. Det foreligger de danske muslimer, sågar alle muslimer i Vesten at oplyse deres ikke-muslimske medborgere i samfundet, at terror, drab, vold, mord, narkohandel, voldtægt, hærværk oma. ikke Islams værdier. Dette er opgave der hviler på skuldrene af alle muslimer i Danmark eller hvor de end måtte befinde os, for denne opgave kan ikke overlades til andre end muslimerne selv. Det er et ansvar vi muslimer, som individer, må tage med udgangspunktet, at min muslimske bror eller søster ikke vil gøre det for mig. Det være sig alle de debattører, som tidligere har været aktive og alle de, som altid har forholdt sig passivt.

Politiken interviewede Fatih Alev om årsagerne til han valgte at trække sig og han benytter undskyldninger som karaktermord, pres, usynlig fremdrift. Jeg spørger Jer muslimer, når malik al-maut (dødens engel) kommer for dig, og du siden vil blive spurgt: ”hvad gjorde du for at forbedre Islam? Hvad gjorde du for at forsvare Islam (med ord)?” Hvad vil I da svare? ”Jeg prøvede, men gav op fordi modstanden var for stor”? ”Jeg gav op fordi de andre var for standhaftige”? ”Jeg gav op fordi jeg var for svag da modstanden så uoverkommelig ud”? ”Jeg var for svag, så jeg turde aldrig gå i gang med at forsvare Islam (med ord)”?

Er det ikke på tide at vi muslimer viser at vi ikke er nogen homogen masse, til trods for at vi har den samme fader i Adam og den samme tro på Gud?

Hvornår vågner I og selv tager ansvar for Islam?

stud.merc.dat
Faheem Hussain
Twitter: http://twitter.com/Faheemh

(som indsendt til Politiken Debat, men afvist)

Flemming Petersen udtrykker i [14.09.2009] Metro sin fulde støtte til den linie som Sørine Gottfredsen og Søren Pind lagde i DR2 Debatten og melder sig i koret af de folk som samstemmigt er enige om, at civil ulydighed er undergravende for demokratiet, samfundet og vores grundprincipper.

Tværtimod mener jeg. Folk som aktivt viser modstand imod forkerte love og beslutninger er derimod De som forsvarer vores grundidealer.
Fik Flemming og slænget deres vilje og vi alle blindt fulgte lovene, ville de sorte stadigvæk ikke kunne tage bussen i USA og de sorte ikke gå på strandene i Sydafrika, for sådan var loven.
At respektere og følge sådanne forkerte love og beslutninger er, hvad der er undergravende for demokratiet, ikke det andet!
At tvangsudsende 282 folk til et sted eksperter fraråder, er forkert!
- Vis din modstand, støt løverne – for et anstændigt Danmark

som indsendt og publiceret i MetroXpress 15.09.2009

Det synes at være budskabet som mange med magtfulde positioner siger. Om personen hedder Villy Søvndal, Helle Thorning, Pia Kjærsgaard synes at være underordnet i dette tilfælde, alle er enige om at demokratiet er noget alle uden undtagelse skal værne om, samtidigt med at håndvaskene kører for fuld skrue(jf. knivloven), fordi selvsamme personer lovgiver forkert.
Pointen de skulle have er, at demokratisk vedtaget lovgivning skal følges blindt, uden undtagelse, uden spørgsmålstegn for elleres fungerer systemet ikke. Sidst men ikke mindst, så har Politiforbundets næstformand Claus Hartmann i et indlæg meldt sig ind i koret.

Enkelte stemmer er dog at spotte mellem magtelitens rækker, Lene Barfod (EL) som åbent på DR2 Debatten sagde god for civil ulydighed, Rune Lund (EL) som ligeledes har gjort det. Civil ulydighed er i sagens natur ulydighed overfor lovgivningen og naturligvis lovbrud. 

Men med magthavernes devise ville vi med al sandsynlighed stadigvæk have et racistisk apartheid styre i SydAfrika, og ligeledes i USA. Magthaverne ville sørge for at befolkingen kun ville kunne høres ved stemmeafgivelse, hvorefter munden på dem lukkes ind til næste valg.

Ikke ulig de racistiske lovgivninger i de andre lande, har Danmark meldt sig ind under paraplyen af lande med lovgivninger og opførsel, som strider imod moral og etik.

Jeg taler naturligvis om tvangshjemsendelsen af afviste irakiske asylansøgere, til trods for at Amnesty og FN advarer imod det, synes Birthe Rønn, DF og medløbere, at de, på ærkedanske manerer, naturligvis ved bedre.

Jeg taler ligeledes om 24-års reglen, som blev indført under fanen, at vise skal have sat en stopper for tvangsægteskaber. Om det mål er nået er i bedste fald tvivlsomt, men derimod er antallet af familesammenføringer naturligvis faldet som følge af reglen. Med 24-års reglen som en stopper for tvangsægteskaber, vil DF nu bruge, reglens eksistens, til at sætte en “stopper” for familiesammenføringer for EU-borgere.

Jeg taler om hetzen der dagligt bliver præsenteret for vores danske borgere med islam som religion. Religionsfriheden er ikke truet siges der, medens der arbejdes imod at danske muslimer kan få et værdigt sted at bede. Lad dem være i industrihallerne og kældrene ude af syne. Når et projekt så endeligt godkendes kræves der fra politisk side, at man skal kulegrave finansiering… men kun for muslimske projekter naturligivs.

Jeg taler om forbuddet mod at bære burka i det offentlige rum, som i dén grad reducerer den personlige frihed til ingenting. Klæd dig som du vil, så længe det er i lårkort nederdel og nedringet bluse. Vi skal kunne se hinandens fulde ansigt når vi kommunikerer, hyler Khader op. Skal vi så også til at forbyde elefanthuer? Hvad med solbriller som sørger for, at man ikke kan skabe øjenkontakt? Udklædninger? Naturligvis ikke, vi skal kun forbyde den muslimske klædedragt.

Medløberne af DF er ikke kun VK, det er skam også S-SF. VK har vi erfaret gennem den sidste årrække som værende Pia Kjærsgaards marionetdukke. S-SF afviser ikke at lægge sig i seng med DF, efter Morten Østergaard fra de Radikale har råbt vagt i gevær og stillet det kritiske spørgsmål. 
For SF’s vedkommende talte Ole Sohn først udenom samarbejdsspørgsmålet, dernæst svarer Villy Søvndal i et blogindlæg på Politiken at SF ikke vil. Samtidigt siger han: “Tværtimod har [SF] i årevis arbejdet målrettet på at samle oppositionen om en politik, der klart adskiller sig fra VKO.” Det ser man jo tydeligt i Søvndals retorik og SF’s skift på udlændingepolitiken.
For SocDem, lader det til, at Henrik Sass først blankt afviser ethvert tænkeligt samarbejde med DF, til trods for partilederen har sagt at det godt kan lade sig gøre på det sociale område, hvilket også bekræftes idag af Helle Thorning selv. Men Helle, vi ved alle, at DF ikke giver deres mandater gratis - De giver dem kun, hvis de kan få indrømmelser på udlændingeområdet.

Løverne er begyndt at rejse sig rundt om i landet, for at værne om det vi alle længes efter - Et Danmark som er anstændigt. Et Danmark som man stolt kan sige, at man er borger i og statsborger af. Et Danmark som er åbent og tolerant. Et Danmark, hvor man ikke lader hånt om sine medborgere fordi de følger én bestemt religion. Et Danmark som fremstår som rollemodel for andre nationalstater rundt om i verden.

Når uret bliver ret, bliver modstand til pligt.

All that is necessary for evil to triumph is for good men to do nothing.

-Faheem Hussain
Twitter: twitter.com/faheemh

De seneste par dage har et par danske politikere været ude og kræve at herboende imamer officielt skal stå frem og erklære en fordømmelse af den nuværende situation i Iran.

Villy Søvndal skriver i sit blog-indlæg på politiken, at demostranterne “kaster alt ind i kampen mod et religiøst diktatur.” Og han bakkes op af herboende eksil-iraner og Enhedslisten politiker Jaleh Tavakoli, at det iranske oprør er et opgør mod Islam. Sjovt som gaderne i Iran var fyldte i fredags til fredagsbønnen - Så viser man virkeligt et opgør imod religionen!

For at opfølge på Villys indlæg, så kræver han, at herboende imamer træder frem i medierne og fordømmer, hvad der sker i Iran. Det til trods for, at han har bedt dem om at holde sig væk fra de medierne. Samtidig, at han ønsker en fordømmelse fra imamerne, vælger han, i samme omgang, at svine deres kollegaer i Iran til, ved at omtale dem som “religiøse mørkemænd”. Well played.. eller noget.
Han forsætter sin kritik af styret i Iran, og kalder dem for “et brutalt, religiøst regime, der ikke holder sig tilbage for at bruge tortur”, men kære Villy. I Danmark er vi ikke meget bedre, idet danske politiker og selve efterretningstjenesten ikke har noget problem med at benytte oplysninger fremskaffet under tortur. (Anders Fogh ; PET Chef ; V-politiker) Og det er så kun dem som offentligt er stået frem og har sagt det.

Men pærevællingen med at blande lokal-politik og nationalpolitik, med interne forhold i andre lande stopper ikke med Villy Søvndal. Igår proklamerede Lars Aslan Rasmussen fra SocDem, at, hvis ikke imamerne tager afstand og fordømmer situationen i Iran, så får de ikke støtte til at opføre en moske i Købehanvs kommune. Både hans, og Villys ræsonnement er altså, at fordi det er et islamisk land, så skal de muslimske gejstlige i Danmark også træde i karakter og fordømme det iranske styres brutale fremfærd imod demonstranter. Med samme logik må man forvente at Mosaisk trossamfund også burde have været ude med en officiel melding omkring Gaza-krigen.. hvor blev kravet af dér?

Socialdemokratiet (Jeg må antage at det er deres politik siden der ikke har været nogen udmelding, at han står alene med den holdning) mener altså, at man skal behandle den muslimske ansøgning om støtte til moskeen, på et politisk niveau med hensynstagen til ansøgerens politiske ståsted.
I det tilfælde der skulle komme en ansøgning om en moske i Københavns, skal den iflg. Lars Aslan, ikke blot have de nødvendige tilladelser efter lokalplanen og kommunen, de skal også have fremtonet med de rigtige holdninger førend kommunen vil være villig til at give sin støtte. Socialdemokratiet støtter med andre ord en diskrimination af foreninger pga. deres politiske ståsted!

Siden Ole Hyltoft kan tillade sig at klage til direkte til generaldirektøren “som lytter“, går jeg ud fra at det må være ganske normalt procedure at kontakte generaldirektøren.

Jeg opfordrer derfor, at enhver klage fremover indsendes til generaldirektør Kenneth Plummer fremfor Jacob Mollerup, hvilket jf. Ole Hyltoft sagen må siges at være normalt for almindelige lyttere og seere at gøre.

Derfor, send din klage til :  kp@dr.dk :)

Det er ikke fordi jeg er optaget af at skrive om Dansk Folkeparti eller for den sags skyld elsker at hade dem, det er fordi dét er, hvad jeg føler er relevant at bringe op pt.  Nu har det her indlæg ligget som en kladde i snart 1 år (sammen med så mange andre) og jeg mener at det nu er på tide at jeg gør det færdigt.

DF har får hvert eneste valg der kommer formået at høste flere og flere stemmer og det er forundrende for danskerne er forhåbenligt ikke et xenofobisk folkefærd som helst skulle lukke grænserne og føre en protektionisitisk politik.

Personligt tror jeg at det skyldes flere ting - Pia K formår at være klar i mælet og virker udadtil at stå ved sine holdninger og principper. Derudover fører de en social politik som i store træk appelerer til social demokrater og adskiller sig ved at føre en restriktiv udlændingepolitik. Men alt det ved vi jo godt. Det er kendt viden.

Hvad jeg tror der er skyld i deres store succes er den enorme splittelse som er  i centrum-venstre - De som tidligere stemte radikalt, er gået til social demokratiet, eller SF (fordi de vinder), med skabelsen af Ny Alliance, forsvandt alle de som gerne så et radikalt parti som støttede en borgerlig regering, det projekt fejlede, og senere hen kom Borgerligt Centrum og skaber endnu mere splid på den fløj. Vi har med andre ord en fløj, som er fragmenteret i uklar politik og dermed er kannibaliserer hinandens stemmer.  Stort set alle de danske partier er en stor pærevælling af social-liberal politik og en stigende leflen for den politiske midte for at kunne høste de populistiske stemmer.

Det eneste punkt DF reelt adskiller sig fra de andre partier på, er ved udlændingepolitikken (og retorikken) og på ældreområdet - DF er således det eneste parti som reelt høster stemmerne fra alle dem som ønsker et mere lukket Danmark eller 60′er generationen som fortsat vil have at staten skal sørge for tingene. Det er ldit som Melodi grand prix - alle lande stiller op med hver sit pop-nummer og så kommer der et dødsrock-band og vinder fordi de skiller sig ud fra mængden og det samme gør sig gældende ved dansk politik.

Måden DF  kan svækkes på,  er efterhånden kun kun hvis der kommer endnu et anti-indvandrer parti ind som kan kannibaliserer deres stemmer … Eller at partierne holder op med at lefle for populismen og lader DF om det.

“Nu slutter det med, at man kan eksistere i fred og ro som forening” - Peter Skaarup  http://politiken.dk/politik/article70362…

Ovenstående citat summerer egentlig meget godt hvad DFs agenda er; afskaffelsen af vores almene frihedsidealer og principper om forsamlingsfrihed, ytringsfrihed mv.
Det er et fint stykke populisme som liste O hiver op af deres magiske hat, listet ind i ly af bandekrigen. Befolkingen æder det råt, DFs vælgere især, mens alle med en IQ over gennemsnittet sidder tilbage med en undren over, hvordan man ved sine fulde fem kan acceptere fratagelsen af retten til at lave foreninger, enddog blot tanken om at afskaffe denne ret giver mig kryb ned ad ryggen.

DF har en agenda, men et frit Danmark er ikke en del af den.